KOMBIT har fået til opgave at lede en række af de projekter, der er udstukket i det fællesoffentlige grunddataprogram.
Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om "Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering" og dermed etableret grunddataprogrammet. KOMBIT er ansvarlig for at udføre en række af de projekter, der er med i programmet eller afledt af det. Det drejer sig om:
- Opsplitning af Bygnings- og Boligregistret (BBR) i BBR og Danmarks Adresseregister (DAR)
- Indkøb af en ny løsning til BBR
- Indkøb af en ny løsning til DAR
- Udfasning af kommunernes brug af Ejendomsstamregistret (ESR)
- Indkøb af en ny løsning til Ejendomsskat og Ejendomsbidrag
- Udfasning af kommunernes betaling til kopiregistre af CPR og CVR